Barça viste storspil og vandt 2-0 over Inter (25. november)

 

Dirigeret af en genial Andrés Iniesta, fik Barça de nødvendige tre point og slog Mourinhos Inter 2-0. Da kampen hurtigt virkede reelt afgjort, valgte Pep Guardiola at lade Ibra og Messi blive sparet, og hverken Zlatan eller Leo blev savnet. For holdet spillede fabelagtigt, og det særligt i første halvleg. Især skal udskilles midteraksen med Busquets og Xavi. Overraskelsesmomentet var Iniesta. Don Andrés begyndte i højre side, men snart var han på midtbanen og så spydspids.

 

Fra første minut vidste Guardiolas drenge hvad de spillede om, og lod sig ikke forskrække over det. Første scoring kom allerede i 10. minut. Xavi tog hjørnespark, Henry berørte og endelig sendte Piqué  bolden i netmaskerne. Hør det.

 

Barça spillede bolden rundt og rundt, mens Inter løb efter den. Blandt andet Samuel Eto’o der inden opgøret fik en fornem modtagelse af hans gamle hjemmebanepublikum. Men han kom dårligt med i spillet. Inter var som kvalt. Man kunne slet ikke hamle op med Busquets og Keitas pres. Milano klubben blev også taget på sengen, når midterforsvarerne trak imod fløjene.

 

Inters backs Chivu og Maicon var i menneskehænder hos Alves og Pedro, de to midterforsvarer Lucio og Samuel kunne ikke følge med Henrys bevægelighed. Atter engang var Mourinhos midtbanespillere temmelig defensive.

 

Xavi sendte i 15. minut et frispark over tværbjælken, Pedro gav det brasilianske landsholds faste højre back Maicon et vink i en spilsituation hvor der ikke blev afsluttet.

 

Scoringen til 2-0 begyndte med en perfekt aflevering fra Xavi til Alves der lige så perfekt fandt Pedro som sendte bolden over stregen. Hør det.

 

At være foran 2-0 i 26. minut gav Barça selvtillid. Inter så man ikke meget til. Et forsøg ved Diego Milito, et hurtigløb fra Eto’o, Maicon trak med frem, men heller ikke meget mere.

 

Mourinho, der aldrig har vundet på Camp Nou, forsøgte i anden halvleg at bremse Alves ved at sætte Muntari ind. Hans hold kom lidt længere frem efter pausen. Men Barça havde styr på situationen. Iniesta læste kampen, og de blårøde havde også anden halvlegs første chance. Denne gang betød fornemt forsvarsspil fra Julio César at Xavi ikke fik scoret i 54. minut.

 

Mens italienerne ikke kom tæt på mål, var Alves i 68. minut atter tæt på med et frispark som målmanden klarede.

 

Som kampen skred frem sparede Barça på kræfterne. Flere pasninger og bedre kontrol. Således kom en sejr hjem, som bringer en plads i ottendedelsfinalerne meget tættere på.

 

2 - FC Barcelona: Valdés; Alves, Puyol, Piqué, Abidal (Maxwell, m.89); Busquets, Xavi, Keita; Iniesta (Jonathan dos Santos, m.90+4), Pedro (Bojan, m.85) og Henry.

0 - Inter: Julio César; Maicon, Lucio, Samuel, Chivu; Zanetti, Cambiasso (Muntari, m.46), Motta, Stankovic (Balotelli, m.71); Diego Milito (Quaresma, m.81) og Eto'o.

Mål: 1-0, m.10: Piqué. 2-0, m.26: Pedro.

Dommer: Massimo Busacca (Schweiz). Gule kort: Motta (m.18), Puyol (m.34), Pedro (m.50), Chivu (m.80) og Zanetti (m.88).

Tilskuere: 93.524 på Camp Nou.

Spilledato: 24. november 2011

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-11-2009 07:39

 

Nyhedsoversigt