Piqué ikke alvorligt skadet (18. november)

 

Gerard Piqué blev taget ud af Spaniens venskabskamp onsdag aften imod Portugal grundet smerter. Han blev denne torsdag undersøgt af lægerne, og han kan udtages til Barças opgør i weekenden. Denne torsdag trænede han dog for sig selv. Man regner med at Piqué allerede fredag arbejder med holdkammeraterne.

 

Men da Piqué har fire gule kort og er et fra karantæne, hvilket ville blive imod Real Madrid, kan det være han ikke spiller imod Almería og spares til 29. november.

 

Hvad angår Jeffren, fik han i dag lægernes tilladelse til at spille igen, efter sin skade i nøglebenet fra pokalkampen imod Ceuta.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 18-11-2010 21:09

 

Nyhedsoversigt