Messi: Vi svigter ikke (20. november)

 

Efter denne weekend venter der Barça to meget vigtige kampe. I Champions League er det nødvendigt med en sejr over Inter for at komme videre, og efterfølgende er det Real Madrid. ”Vi går efter det hele. Vi er bevidste om hvad vi spiller om, og vi ved at vi ikke kan svigte”, udtaler Leo Messi til Fox Sport. ”Med folkets hjælp, skal vi nok komme godt gennem disse kampe”.

 

Messi er ganske ydmyg omkring det at være stjerne: ”Jeg er bare en blandt de andre. Uden hjælp fra mine holdkammerater, kan jeg ikke gøre noget”. Om sin nye angrebsmakker Zlatan Ibrahimovic udtaler argentineren. ”Jeg føler mig godt tilpas når jeg spiller sammen med ham. Sandheden er at jeg forstår ham fuldstændigt på en fodboldbane. Desuden er han et stort menneske, og vi har det også fint sammen udenfor fodboldbanen”.

 

For Leo er det vigtigste ikke Guldbolden eller FIFA World Player. ”Jeg håber at afslutte dette 2009 på den bedst mulige måde, ved at vinde VM for klubhold og FIFA World Player”.

 

”Sandheden er at jeg har haft et utroligt år grundet alt det som vi vandt med Barcelona. Jeg har vundet mange ting med min klub og på det individuelle plan. Praktisk taget mangler jeg alene at vinde VM med det argentinske landshold”.

 

I VM for klubhold drømmer Messi om en finale imod argentinske Estudiantes de La Plata: “Det vil blive rigtig dejligt, hvis vi skal spille om VM titlen for klubhold imod Estudiantes, og jeg skal således op imod en god ven som Verón. Vi har allerede talt om denne mulighed, og vi har lavet sjov med det. Han er en stor spiller, og Estudiantes er et rigtig stort hold. Men på trods af det gode forhold jeg har til Verón, har jeg skam sagt til ham, at jeg vil give alt for at vinde”.

 

Angående Argentinas VM kvalifikation udtaler Leo: ”Sandheden er at vi oplevede meget hårde øjeblikke med landsholdet. Men nu vi er kvalificerede skal vi lede efter vores spilsystem og vores identitet. Vi har rigtig gode spillere, og jeg tror at herfra og til VM vil vi opnå at blive sammentømret. Det vigtigste er at gruppen står tæt sammen, og der er ikke noget problem”.

 

Messi plejer ikke at tale med store bogstaver. Men alligevel gav han Diego Armando Maradona et godt råd om at han gerne vil have bedre muligheder for at kombinere med medspillere: ”På landsholdet kan jeg spille på adskillige pladser. Jeg ville gerne spille med tre angribere som vi gør det hos Barça. Men det er klart at dette udelukkende afhænger af vores træner”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 20-11-2009 06:52

 

Nyhedsoversigt