Barça tager forholdsregler for at hindre influenza A (15. november)

 

Den kamp Barça Atlètic skulle have spillet denne søndag imod Alicante blev udsat. Årsagen var at Luis Enrique ikke kunne stille hold grundet skader og deltagelse i ungdomslandskampe. Og så var der en grund til. Det er ikke officielt bekræftet, men ifølge Sport var det sandsynligvis grundet influenza A at Jonathan Soriano og Martín Montoya meldte afbud. Førstnævnte trænede så sent som i torsdags med de ikke landsholdsaktuelle førsteholdsspillere.

 

Barças politik omkring influenza A er, at i fald en ansat (ikke bare sportsudøver men alle) får konstateret denne virus, sendes han eller hun hjem for at hindre smitten i at brede sig.

 

Endvidere indskærpes det også, at hver spiller ved træning kun drikker vand fra sin egen flaske. Hvad spillerne gør udenfor Barças sportsby La Ciutat Esportiva er deres egen sag.

 

Der er ingen grund til panik. Men hos Barça er man opmærksom på situationen, og så ser man hvordan tilstanden udvikler sig hos Montoya og Jonathan Soriano.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 15-11-2009 08:19

 

Nyhedsoversigt