Milito ude i op imod seks uger (11. november)

 

Det skete i de sidste minutter af første halvleg, da Milito pludselig standsede op efter en sprint. Argentineren følte med hånden på en muskel på højre ben og bemærkede omgående, at det drejede sig om noget alvorligt. Med det samme blev han taget ud til fordel for Abidal.

 

De første lægeundersøgelser peger på, at Milito vil være ude mellem en måned og halvanden måned. Denne torsdag skal argentineren til yderligere lægeundersøgelser, men holder den værste prognose kan det let betyde et farvel for resten af 2010.

 

Han havde ellers gode muligheder for spilletid imod Villarreal grundet Gerard Piqués karantæne og da han muligvis skulle spares imod Almería den følgende lørdag grundet frygten for et femte gult kort der kunne betyde karantæne imod Real Madrid.

 

Abidal tilbage på det franske landshold

 

Barças franske venstre back Eric Abidal blev onsdag udtaget til det franske landshold af træner Laurent Blanc til venskabskampen ude imod England 17. november. Abidal har ikke været på landsholdet siden VM i Sydafrika.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 11-11-2010 07:44

 

Nyhedsoversigt