Sådan blev lodtrækningen til klub VM (12. november)

 

Der er i dag i i Abu Dhabi blevet trukket lod til Mini VM for klubhold. Turneringen har deltagelse af de kontinentale mestre og  den nationale mester i værtslandet. Denne gang afvikles mini VM i De Arabiske Emirater fra 9. december.

 

Turneringen åbnes med opgøret mellem Al Ahli fra emiraterne og Auckland fra New Zealand. Vinderen møder 12. december i kvartfinalerne mexicanske Atlante.

 

Den anden kamp i denne runde er planlagt spillet 11. december og bliver mellem den afrikanske mester Mazembe der kommer fra Congo og koreanske Pohang Steelers der repræsenterer asiatisk fodbold.

 

Vinderen af kvartfinalen hvori Atlante deltager møder FC Barcelona der som europæisk mester er direkte kvalificeret til semifinalerne, helt som Estudiantes fra La Plata er som sydamerikansk mester.

 

Champions League vinderne debuterer ved VM 16. december. Samme dag finder opgøret om femtepladsen sted.

 

Semifinalen som Estudiantes fra La Plata spiller er programsat til 15. december, hvorfor Barça kender sin mulige finalemodstander før man selv går på banen i den anden semifinale.

 

Den kamp der afgør hvem der kan kalde sig verdensmester samt kampen om tredjepladsen finder sted 19. december.

 

Estudiantes fra La Plata er regerende mester i den fineste sydamerikanske klubturnering Copa Libertadores, hvor man i finalen slog brasilianske Cruzeiro.

 

Atlante er regerende mester af den nord- og mellemamerikanske samt karibiske klubturnering, hvor det i finalen blev til sejr over mexicanske Cruz Azul.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 12-11-2009 15:54

 

Nyhedsoversigt