Xavi: Jeg ville ikke blive lykkelig hos Real Madrid (9. november)

 

Ved den kommende VM slutrunde vil Xavi Hernández være 34 år gammel. Han drømmer dog alligevel om at være med i Brasilien om knap fire år. ”Hvis jeg kan og de vil have mig med, så er det perfekt for mig. For mig ville det være en ære og en glæde”, udtaler han til den spanske radiostation Cadena Ser. Xavi fortalte endvidere, at hans afbud til seneste landsholdssamling ikke var fordi, han ikke længere ønsker at stå til rådighed for nationalmandskabet: ”Der sker altid det samme overfor de catalanske spillere. Fordi man er fra Barça eller Catalonien, har man altid forsøgt at skabe polemik med os. Man nåede så langt ud som til at sige, at jeg tog strømperne omvendt på, for at man ikke så flaget”.

 

Kandidaten til Guldbolden udtalte endvidere, at han ikke ville blive lykkelig hos Real Madrid: ”De spiller god fodbold, men mere direkte og på en mere individuel måde. Vi hos Barça er mere til at spille, at berøre bolden og at gå efter overlegenhed i alle banens zoner. Det er i den slags fodbold jeg føler mig betydningsfuld”.

 

Xavi blev også spurgt til sit forhold til José Mourinho, dengang den nuværende Real Madrid træner var assistent for Van Gaal og Xavi spillede for Barça B: ”Han hjalp os unge meget”. Barças viceanfører benægter endvidere, at han skulle være vred på portugiseren. Adspurgt til om han troede Mou ville kunne nå så langt, svarede Xavi. ”På det tidspunkt var der ingen der tænkte det”.

 

Angående nomineringen til Guldbolden udtalte Xavi: ”Det er en ære at være blandt de bedste spillere i verden. Der burde være en pris for hver plads. Enhver af de nominerede spanske spillere fortjener den”.

 

Hør interviewet her:

http://www.cadenaser.com/cadenaser/podcast/audios/cadenaser_larguero_20101109csrcsrdep_7_Aes.mp3  

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 09-11-2010 19:21

 

Nyhedsoversigt