Ronnie dedikerede målene til speakeren på Camp Nou (6. november)

 

Da Ronaldinho scorede imod Betis i søndags, lavede han en salut imod publikum hvori han simulerede at han talte i en mikrofon. Årsagen var at hilsnen var til hans ven Manel Vich som er stadionspeaker på Camp Nou. ”Jeg har det rigtig godt med ham, og jeg dedikerede målene til ham”, udtaler Ronnie til Barças hjemmeside. Ved det første mål er der ingen tvivl om at der blev sendt en hilsen til Vich. Men ved det andet kan det fortolkes anderledes. Brasilianeren åbnede og lukkede hænderne som var det munde han fik til at klappe i. Måske en skjult hilsen til dem som konstant kritiserer ham.

 

Stadionspeaker Manel Vich var tydeligvis dybt berørt over denne gestus: ”Det er første gang i 50 år at en fodboldspiller dedikerer et mål til mig. Før kampen hilste jeg på alle spillerne, som jeg altid gør. Jeg sagde til Ronaldinho, at han skulle score i målet imod nord. Jeg sagde det for at opildne ham. Ikke med anden hensigt. Jeg så at han blev overrasket. Men sandheden er at jeg ikke forventede mig dedikationen. Han havde faktisk ikke lovet noget. Han smilede blot ad min kommentar”, forklarer Vich til radiostationen Ona FM.

 

SE HELLES VALGVIDEO - .

 

Denne nyhed er lagt på ElBarça.Dk 06-11-2007 07:39

 

Nyhedsoversigt