Med mange reserver vandt Barça 4-2 over Mallorca (7. november)

 

FC Barcelona fik revanche imod Mallorca efter de to uafgjorte resultater imod Osasuna og Rubin Kazan. Det blev til en klar 4-2 sejr i en kamp hvor Pep Guardiolas mænd viste at de er et hold der har mange virkemidler. Der er alternativer til hver plads, og de er frygteligt effektive, når de spiller under deres tilhængeres beskyttelse.

 

Catalonierne er fortsat de eneste der ikke har prøvet at tabe i ligaen denne sæson. Enden på en periode siges der gang på gang. Men hver gang vises det, at den slet ikke er nået. Barça er på førstepladsen og bedre pointmæssigt end på samme tid sidste år. Men der scores færre mål. Ingen savner Eto’o, fordi man til at erstatte ham har fantastiske Zlatan Ibrahimovic. Han havde en hovedrolle ved første scoring ved at lave en fantastisk hælaflevering til Pedrito som fortsætter sin gode målstime og sendte den ind med venstrebenet ude ved højre stolpe. Hør det. Tv billederne viste at der ikke var off side, da Henry ikke bevægede sig imod bolden.

 

Barça fortsatte sit eminente offensive spil, mens øboerne kom til et par kontrachancer. Således fremprovokerede Webó et hjørnespark som endte med at blive omsat til scoring ved Gregorio Manzano. Valdës kunne ikke standse Nunes’ hovedstød otte minutter efter Pedros scoring. (1-1, min.19).

 

Men chokket nåede ikke at forplante sig. Først afsluttede Pedro, så fangede Henry riposten, herefter Busquets og endelig fik fantastiske Pedro bolden ind. Hør hvordan publikum hyldede Pedro.

 

Henry havde fået smag for det. Således scorede franskmanden med hovedet til 3-1 i 42. minut på oplæg af Busquets. Hør det.

 

I anden halvleg dalede intensiteten. Men i slutminutterne fik publikum to kasser at gå hjem på. Indskiftede Messi omsatte et straffespark begået imod Ibra. Målmanden gik imod højre, og Leo sendte bolden ind i venstre side. Hør det.

 

Endelig scorede Keita. Ikke Barça Keita, men en Mallorca spiller med samme efternavn. Således endte det 4-2.

 

Men tre point og førstepladsen sikret i landskampspausen. Da Real Madrid efterfølgende vandt 2-3 ude over Atlético, er situationen uforandret således, at kun et point skiller de to evige rivaler.

 

4 - Barcelona: Valdés; Puyol, Chyngrynskiy, Piqué, Abidal, Sergio Busquets (Xavi, min.61), Touré Yaya, Keita, Pedro (Messi, min.51), Henry (Iniesta, min.82) og Ibrahimovic.

 

2 - Mallorca: Aouate; Josemi, Ramis, Nunes, Ayoze, Varela, Mario Suárez (Keita, min.73), Martí, Borja Valero, Tuni (Castro, min.58) og Webó (Casadesús, min.82).

 

Mål: 1-0: Pedro, min.11. 1-1: Nunes, min.20. 2-1: Pedro, min.40. 3-1: Henry, min.44. 4-1: Messi (straffespark), min.87. 4-2: Keita, min.92.

 

Dommer: Turienzo Álvarez. Gule kort: Borja Valero (min.33),  Varela (min.43) og Keita (min.66).

 

Tilskuere: 77.491 på Camp Nou.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 07-11-2009 23:58

 

Nyhedsoversigt