Polemik mellem Guardiola og Solbakken (3. november)

 

Efter opgøret i aftes mellem FCK og Barça, stødte de to cheftrænere Guardiola og Solbakken sammen i et verbalt opgør i nærheden af spillertunnelen, og hvor Sergio Busquets forsøgte at få de to herrer skilt fra hinanden.

 

”Der er ikke sket noget”, forklarede Pep efterfølgende. ”Barcelona og jeg som træner vil aldrig bede UEFA om en sanktion. Det han ikke skal gøre er, at komme og anmode om fire eller fem spilledages karantæne og sige, at Pinto er et råddent æble i omklædningsrummet. Pinto vinder over ham og enhver anden i fair play, for han har en syndefri usportslig optræden. Det som Solbakken bør gøre er, at bekymre sig om Santin og sine egne spillere, som han har nok at gøre med. (…) Det har været en diskussion mellem to personer, og så er der ikke mere i det. Jeg hidser mig også op, når jeg hører det man siger om Pinto”.

 

Fra Ståle Solbakken lød disse ord: ”Guardiola sagde noget til mig om UEFA, som jeg virkelig ikke forstod. Jeg ved, at det var noget om det jeg sagde omkring PIntos fløjten. Det gør det klart for mig, at han ikke forstod en rigtig dårlig norsk vittighed. Jeg forsøgte at forklare ham den. Men han ville ikke forstå den. (…) Det eneste offer i denne sag er Santin. Jeg har stor respekt for Guardiolas figur, og jeg vil ikke have at der sker ham noget skidt. Nogen har sikkert sagt noget af det til ham, som jeg udtalte, og det kan ikke være korrekt, for jeg ser, at han ikke har forstået det”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 03-11-2010 09:23

 

Nyhedsoversigt