Barça Atlètic tættere på oprykning (25. marts)

 

For bare nogle uger siden frygtede man nedrykning. Nu kigger Barça Atlètic opad. I dag blev det således til en 3-0 sejr hjemme imod Terrassa. Da Sant Andreu, der hidtil havde indtaget den vigtige fjerdeplads der giver adgang til oprykningsspillet, blot fik uafgjort 1-1 imod Orihuela, betyder det at Barça Atlètic og Sant Andreu nu deler fjerdepladsen med 49 point.

 

Kampens første mål blev scoret af Pedrito. Terrassa fik straffespark, men Jordi Martínez sendte bolden op på tilskuerpladserne. Da der senere blev straffespark til Luis Enriques drenge, var Jeffrén derimod mere trafsikker og snød målmand Relaño og øgede til 2-0. Ifølge Sport burde der ikke have været fløjtet for nogen af de to straffespark.

 

Anden halvleg er der knap så meget at berette om. Víctor Sánchez fik dog scoret til 3-0.

 

På tilskuerpladserne på Mini Estadi kunne man se blandt andre Guardiola, assisterende træner Tito Vilanova og Sylvinho.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-03-2009 21:48

 

Nyhedsoversigt