Barça udtværede Málaga 6-0 (22. marts)

 

Der var kun et hold på banen på Camp Nou denne søndag aften. Pep Guardiolas som gennempryglede Málaga med 6-0.

 

Barça skulle have en sejr. Real Madrid havde spillet sig op på blot tre points afstand efter 3-0 sejren over Almería hjemme, men de blårøde sørgede for at afstanden kom op på de hidtidige seks point. Mens Málaga i første halvleg ikke havde bare en afslutning på mål, kom chancerne på samlebånd til catalonierne til Messi, Eto’o og Henry. Xavi og Iniesta spillede efter behag med fronttrioen. I 18. minut kom den velfortjente præmie, da Eto’o lavede et smukt oplæg til Xavi der blev omsat til kasse med venstrebenet. Manden der plejer at lave oplæg, fik nu selv et af de smukkeste serveret og udnyttede det. Hør det.

 

Málaga evnede ikke at finde sin rytme, så allerede i 24. minut kunne Messi øge. Han snuppede bolden ved kanten, trak forbi adskillige forsvarsspillere og alene med målmand Goitia scorede han med højrebenet til 2-0. Hør det.

 

Henry ville også være med og scorede til 3-0 i 31. minut efter en perfekt pasning fra Xavi og overlistede målmanden. Hør det.

 

Det blev 4-0 to minutter før pausen. Igen lavede Xavi oplægget. Denne gang til Eto’o som fik brudt sin måltørke i ligaen. Hør det. En perfekt første halvleg, hvis det ikke lige var for Tourés skade.

 

Dårligt var man i gang med anden halvleg før Barça kunne have lavet nr. 6, da Xavi fandt Messi. Herefter lykkedes det faktisk Salva at tvinge Valdés til at finde en akrobatisk redning frem. Men Barça fik hurtigt vist at det blot var en undtagelse og scorede til 5-0. Iniesta sendte en bold ind i midten af feltet, Alves nåede frem, han sprang op og overlistede med hovedstød Goitia og gav sig til at danse samba. Hør det.

 

Barça begyndte at tage lettere på tingene, og Málaga kom bedre med i kampen. Alligevel lykkedes det Eto’o at lave endnu et. Hør det.

 

6- Barcelona: Valdés; Alves, Márquez, Cáceres, Sylvinho; Touré (Keita, m. 26), Xavi (Bojan, m. 67), Iniesta (Gudjohnsen, m. 60); Messi, Henry og Eto'o.

0- Málaga: Goitia; Gámez (Gaspar, m. 62), Cuadrado, Rosario, Nacho; Apoño, Lolo (Duda, m. 62); Fernando, Eliseu; Luque (Adriano, m. 75) og Salva.

Mål: 1-0, min. 19: Xavi. 2-0, m. 25: Messi. 3-0, m. 32: Henry. 4-0, m. 44: Eto'o. 5-0, m. 51: Alves. 6-0, m. 57: Eto'o.

Dommer: Muñiz Fernández (Asturien). Advarsler: Nacho (m. 18), Lolo (m. 29), Alves (m. 34), Gámez (m. 36) og Gudjohnsen (m. 82).

Tilskuere: 75.170 espectadores.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 22-03-2009 22:02

 

Nyhedsoversigt