Pep kræver respekt for spillerne (21. marts)

 

”I løbet af ugen har jeg læst om tremandsangrebet det kommende år, eller at (Franck) Ribéry allerede er vores”, udtalte Pep Guardiola på lørdagens pressemøde forud for opgøret imod Málaga med hentydning til presserygterne om at David Villa, Fernando Torres med flere skulle være på vej til Barça. ”Dette kan jeg forstå når det går skidt for holdet, for at opildne eller sælge mere. Men med det vi er i gang med at spille om, forstår jeg det ikke”.

 

Guardiola er ked af at pressen har givet ”fornemmelsen af at Eto’o allerede er ude af Barça. Det fortjener han ikke. Hans fremtid afgøres til sin tid. Og der er spillere her, som gør rigtig meget for at blive. Den dag man indkøber nogen, så offentliggør det. Men ikke nu”.

 

Pep skjulte ikke sin harme over journalisterne: ”I ved ikke hvordan forhandlingerne går. Det er der det afgøres. I ved ikke engang hvilke spillere man har sat sig i kontakt med eller hvilke beslutninger der er ved at blive truffet. Af respekt for dem der har været her i seks måneder eller femten år, skal man ikke tale om dette”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 21-03-2009 14:32

 

Nyhedsoversigt