Alves: Jeg vil vise at vi brasilianere kan være hos Barça i mange år (30. marts)

 

FC Barcelonas højre back Dani Alves har offentlig givet en stor del af æren for hans kontraktforlængelse med Barça til præsident Sandro Rosell: ”Jeg talte med præsidenten, og han fortalte mig om klubbens situation. At der var en grænse. Så besluttede jeg at blive”, udtaler brasilianeren, der nu har kontrakt med Barça til 2015.

 

Men konen har også fået en del af æren. ”Jeg vil ikke være så macho at sige, at jeg bestemmer derhjemme. Min kone har også stor indflydelse. Derfor takkede præsidenten hende. Hendes rolle var stor”.

 

Det havde også betydning, at Alves ikke ville undvære at spille sammen med folk som Puyol, Xavi og Iniesta. ”De har en lang historie og et langt liv her. Mange brasilianere er kommet herfra via bagdøren. For nogen er det gået galt. Jeg vil vise at vi brasilianere kan være hos Barcelona i mange år”.

 

I hvert fald var Real Madrid aldrig på tale som ny klub. ”Det ville være mangel på respekt hvis jeg spillede hos Real Madrid”.

 

Pinto skriver under til 2012

 

Som ventet skrev José Manuel Pinto i dag under på en ny kontrakt med Barça. Den nye aftale gælder til 2012.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 30-03-2011 20:02

 

Nyhedsoversigt