Verdens mest besøgte Barça hjemmeside er kåret (20. marts)

 

At FC Barcelona er den mest populære ikke arabiske fodboldklub i de arabiske lande, er ikke nogen overraskelse. Barça.Dk har her i Danmark mange læsere af anden etnisk oprindelse. Endvidere har det nu vist sig, at verdens mest læste Barça hjemmeside er arabisk. Der er tale om portalen www.forcabarca.com der læses i blandt andet Nigeria, Syrien, Marokko, Palæstina og Saudi Arabien. Blandt andet har man flere læsere end de arabiske hjemmesider om Manchester United og de andre største europæiske hold. Hjemmesider om Real Madrid, Liverpool, Chelsea og Arsenal er langt efter.

 

Faktisk er det af portaler om fodboldklubber kun den officielle hjemmeside for fodboldklubben Alhilal Saudi Club i Saudi Arabien der overgår forcabarca.com. Alle andre arabiske fodboldklubber kan ikke hamle op med besøgstallene.

 

Kåringen af verdens mest læste Barça hjemmeside er foretaget af www.alexa.com der overvåger al trafik på Internettet. Hver dag skulle der være mellem 8.000 og 10.000 besøgende der kliker ind på forcabarca.com. Det skulle sågar være flere end Barças officielle hjemmeside.

 

Mere end 80 mennesker arbejder på at holde læserne orienterede om udviklingen hos de blårøde. Heriblandt både oversættere, designere og journalister. På Barça.Dk er der til sammenligning kun undertegnede John B. Jensen.

                              

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 20-03-2009 06:37

 

Nyhedsoversigt