Skandaledommer Muñiz dømmer Barça – Málaga (18. marts)

 

Dommeren som skal fløjte opgøret mellem Barça og Málaga søndag d. 22. marts på Camp Nou bliver César Muñiz Fernández.

 

Det har fået stor omtale, da han var manden med fløjten på San Mamés i sidste weekend, hvor han skulle have dømt kraftigt til fordel for Real Madrid imod Athletic Bilbao. Undertegnede så dog ikke den kamp, og må nøjes med analyser fra catalanske medier. Sport beskriver Muñiz med udtryk som ”subjektiv” og ”surrealistisk”.

 

Problemet er ifølge avisen at der er fire dommere som ikke har klaret de fysiske prøver. Således er der for få dommere der kan dømme i La Liga, og Det Spanske Fodboldforbund har ikke anden udvej end at bruge asturianeren.

 

César Muñiz Fernández har ikke dømt Barça i ligaen denne sæson. Men det var ham der styrede pokalkampen imod Espanyol på Montjuic (0-0) samt imod Mallorca på Camp Nou ligeledes i Copa del Rey (2-0).

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 18-03-2009 06:52

 

Nyhedsoversigt