Spillernes kontraktsituation her og nu (23. marts)

 

”Det er en drøm at kunne være så mange år hos Barça”, udtaler Dani Alves her efter hans forlængelse med klubben til 2015. De fleste førsteholdsspillere har aftaler der løber til minimum 2015 og nogle sågar til 2016. En god nyhed for Barças tilhængere der mere end nogensinde kan nyde det gode spil og resultater.

 

Messi har skrevet under til 2016. Det kan også blive tilfældet for Busquets, hvis han spiller minimum 50% af kampene i sæsonen 2014-15 og Xavi der befinder sig i samme situation. Alves, Afellay, Bojan, Pedro, Piqué og Iniesta har kontrakt med Barça til 2015. Adriano og Villa har skrevet under til 2014 men har en klausul om at de kan få forlængelse i fælles forståelse med klubben.

 

Puyol og Valdés har kontraktudløb før. Forsvarsspilleren i 2013 og målmanden i 2014. Mon ikke de tilbydes forlængelse.

 

Den spiller der bliver den næste til at skulle forbi kontorlokalerne for at skrive under på en ny kontrakt kan blive Pinto og herefter Abidal.

 

Vicepræsident Josep Maria Bartomeu oplyser, at man ikke er bekymrede over at forlænge med franskmanden trods hans svulst i leveren. Man forventer sig, at spilleren kommer sig fuldstændigt. Man vil ikke give Abidal ekstra og unødvendigt pres ved at udsætte forlængelsen. Når franskmanden om nogle dage forlader hospitalet, finder man en dato hvor parterne kan mødes.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 23-03-2011 08:10

 

Nyhedsoversigt