|
|
Cruyffs klumme: Mens vi venter på
modstanderen i Champions League (16. marts) Af Johan Cruyff (El Periódico) |
Hvilken rival ville du gerne have og hvilken vil du ikke i
Champions League? Som tidsfordriv er dette rigtig fint. Faktisk er det så fint,
at jeg sågar ville slå et sidste slag for at få at vide, hvem der skal møde
hvem i semifinalerne. På fredag slipper vi af med tvivlen. Jeg er en af dem der
er ligeglad med hvem det bliver. Jeg vil ikke sætte navn på den mulige rival.
Hvis det bliver den bedste, og jeg vinder over ham, så er den bedste ude. Hvis
min idé er at nå til finalen, jeg siger at nå finalen, ikke vinde den, er alle
stærke nok til at kunne sende dig ud, hvis du ikke går efter det du skal gå
efter.
I Barças tilfælde interesserer det mig mere at få bekræftet hvad
holdet bedriver herfra og til første opgør af kvartfinalerne og ikke at gå ind
i at diskutere om jeg skal op imod den ene eller den anden. Hvis spillerne
bliver ved med at vise tegn på at have set, rettet til og brugt midler overfor
det som de gjorde skidt, da man gik fra 12 til 4 points forspring i ligaen, må
man være optimistisk. De har bestået en eksamen, -Almería-,
og de mangler to til, -Málaga og Valladolid-,
til at gøre sig stærkere i ligaen frem til det tidspunkt hvor man begynder på
kvartfinalerne med faste skridt. Når du ved hvad du vil spille om og hvordan du
bør gøre det, mangedobles dine kvaliteter.
Der er ikke lette hold
Der er dem der frygter Manchester United. Eller Liverpool. Eller
Chelsea. Og særligt nu hvor de trænes af Hiddink.
Arsenal, Bayern München, Villarreal og Porto ville sikkert komme i pakken med
at hvis jeg får ham, kommer vi helt sikkert videre. Pas på med denne idé, for
det ender med at gennemvædde omklædningsrummet. Pas på for der er ikke noget
hold tilbage fra anden klasse. Og pas på fordi du har været gennem denne fase.
Du spillede imod den næstsidste (Espanyol) og tabte. Og du tabte eller fik
uafgjort i nogle andre kampe hvor du troede at du ville vinde uden at skulle
beskæftige dig dybdegående med det. Og hvis de involverede i Guardiolas trup
skal være klar over en bestemt ting er det, at på et hold skal alle anstrenge
sig, ellers punkterer ventilen.
Mange af dem der fra start frygtede Manchester United har sikkert
skiftet til Liverpool. På grund af hvordan de fejede Real Madrid bort (4-0) og
på grund af hvordan man gentog målfesten (1-4) i
lørdags imod United. To knusende og prestigefyldte sejrer, men forskellige i
måden. Imod Real Madrid gik Liverpool frækt efter kampen. De bed konstant fra
sig og det langt fremme. Jeg klapper af, at der den dag var nul spekulation.
Imod Manchester United var der måludveksling, og så
blev kampen definitivt afgjort i en spilsituation. Den med udvisningen af Vidic og målet på direkte frispark (1-3). Den tredobbelte
udskiftning som Ferguson lavede (Scholes, Berbatov og Giggs) netop inden
blev til ingenting grundet denne detalje. Og der er mange detaljer i fodbold.
Imod Manchester United følte Benítez sig igen
veltilpas ved at anbringe holdet længere bagude. Altid samlet og altid
solidarisk, for at afskære og sætte gang i sine kontraangreb.