Til landskampspause med flest mulige point (19. marts)

 

"Der er sket mange ting denne uge. Ved at vinde, holder vi os fast deroppe. Taber vi, kan det fratage os mesterskabet. I de seneste år imod dem har vi fået to gange uafgjort og nogle svære sejrer. Det er et hold jeg kender godt, for jeg beundrer deres træner (Míchel)”, udtalte Pep Guardiola forud for aftenens opgør imod Getafe.

 

Kampen bliver den første efter det chok truppen fik grundet Eric Abidals alvorlige sygdom. Gudskelov gik operationen godt, og franskmanden ventes tilbage til truppen fra august.

 

Det bliver endvidere også første kamp efter de fuldstændig ubegrundede dopinganklager Og til sidst er det i aften første opgør efter Champions League lodtrækningen, hvor alle tilsyneladende har glemt kvartfinalerne og ser frem til en hypotetisk semifinale imod Real Madrid. ”Shakhtar er det bedste hold i den indeværende udgave af Champions League”, sagde Pep i går for at få os ned på jorden. ”Efter landskampspausen skal vi starte med flere point end nogensinde. Således har vi brug for at vinde. Alle skal være meget koncentrerede”. Pep vil ikke høre om dårlige dommerpræstationer eller kampagner imod Barça: ”Vi får ikke uafgjort eller taber grundet kampagner, men fordi vi ikke gør alt rigtigt”.

 

Når spillerne har hyldet Abidal med en særlig trøje inden kampen, skal det nye forsvar stå sin prøve. Ud over franskmanden er der også afbud fra Puyol og Maxwell. At hente Fontàs op på førsteholdet, virker umiddelbart som tegn på at bænken skal have mere bredde. Sandsynligvis bliver det i midterforsvaret Piqué og Milito med Alves og Adriano på kanterne. Skulle Guardiola ikke stole på Milito, kan han muligvis også trække Carles Busquets tilbage til midten af forsvaret.

 

Se opgøret fra 19 55 på Canal 9.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 19-03-2011 06:51

 

Nyhedsoversigt