Cruyff udnævnt som ærespræsident for Barça (27. marts)

 

FC Barcelonas bestyrelse har enstemmigt besluttet at udnævne Johan Cruyff som ærespræsident.

 

”Bestyrelsen mener at Cruyff opfylder alle kravene, både som spiller, som træner, som inspirator og som grundlægger af en model som har bragt os til de seneste års succeser”, forklarer generaldirektør Joan Oliver. ”Diverse af de førende klubber har denne anerkendelse”.

 

Det er fuldstændig korrekt. Manchester United udnævnte i 1984 Bobby Charlton, Real Madrid gav i 2000 æren til Alfredo di Stefano og Franz Beckenbauer har været ærespræsident for Bayern München siden sidste år.

 

Johan Cruyff er den anden person der bliver æresmedlem af Barça. Den første var klubbens stifter Joan Gamper, der fortsat har medlemsnummer 1 hos FC Barcelona.

 

Johan Cruyff kom til Barça fra Ajax Amsterdam i 1973 og vandt mesterskabet i sin første sæson 1973-74. I 1988 vendte han tilbage til klubben og blev træner for Barça frem til 1996. I denne periode vandt han fire mesterskaber i træk, 1 Copa del Rey, 1 europæisk Super Cup, 1 Pokalvindernes Europa Cup samt Barças første triumf i den fineste Europa Cup turnering på Wembley (1992). Alle disse succeser opnåede onkel Johan med offensivt spil. Senere anbefalede han både Frank Rijkaard og Pep Guardiola som trænere.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 27-03-2010 07:00

 

Nyhedsoversigt