Luis Enrique stopper efter denne sæson (16. marts)

 

”Efter tre sæsoner hos andetholdet, opfatter jeg det sådan, at min periode skal stoppe, både grundet det sportslige og det personlige. Jeg har forsøgt at opfylde målsætningerne der blev sat. Eftersom disse målsætninger er opnået og fordi planlægningen af den kommende sæson skal i gang, har jeg valgt at informere klubben om min holdning til fremtiden”, udtaler Barça B træner Luis Enrique, der således forlader de blårødes næstbedste hold til sommer.

 

Luis Enrique skjuler ikke at det har spillet ind, at han gerne vil tilbringe mere tid med sine børn. Men her og nu er der en anden målsætning: ”Nu skal vi være det bedste andethold Barça har haft i historien. Vi har mulighederne for at gøre det. Det er budskabet jeg vil bringe videre til spillerne”. Netop nu indtager Barça B da også en særdeles fornem fjerdeplads i 2. division.

 

”Jeg har kun rosende ord til overs for klubben og alle de folk som har været sammen med mig i disse to faser som spiller og træner. Jeg er dem uendelig taknemmelig. Jeg vil i hjertet altid stå i forbindelse med Barça. Her har jeg oplevet de bedste år af mit liv”, afslutter den legendariske nr. 21.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 16-03-2011 08:53

 

Nyhedsoversigt