Det holdt hårdt, men 2-0 over Osasuna (24. marts)

 

Det kostede og det meget. Men til sidst fik Barça de tre point som tillader os culés at sove i nat som førerhold for den spanske liga, da Osasuna blev besejret 2-0 takket to mål i kampens slutning og fordi Real Madrid har deres opgør i denne runde til gode.

 

Camachos hold gjorde det meget svært for de blårøde, særligt i første halvleg. Med Iniesta, Henry, Ibrahimovic og Leo Messi på banen fra start, så modstanderen på papiret ud til at blive et let bytte. Men sådan gik det ikke. Osasuna var særdeles velorganiseret, solgte sig dyrt og kunne gå til pausen med 0-0.

 

Guardiola tog Henry ud og satte Pedro ind fra starten af anden halvleg. Chancerne begyndte at komme. Pedro, Messi og Ibra kunne have scoret. Det var svenskeren som opnåede det i 72. minut, da hans hold havde mest brug for det. Et fornemt oplæg fra Maxwell satte Ibrahimovic i stand til fra feltet at give det ganske Camp Nou mere rolige nerver.

 

I 88. minut var det indskiftede Bojan der udnyttede en genial aflevering fra Iniesta til at score til 2-0.

 

Tre point. Men problemerne er ikke løst.

 

2: FC Barcelona: Valdés; Alves, Puyol, Milito, Maxwell; Iniesta, Busquets (Keita, min.69), Touré Yaya; Messi, Ibrahimovic (Bojan, min.74) og Henry (Pedro, min.46).

0: Osasuna: Ricardo; Azpilicueta, Miguel Flaño, Josetxo, Monreal; Puñal, Nekounam (Calleja, min.78); Juanfran (Rúper, min.78), Vadocz, Camuñas; og Masoud (Galán, min.85).

Mål: 1-0, min.72: Ibrahimovic. 2-0, min.88: Bojan.

Dommer: Velasco Carballo, Madrid. Gule kort: Busquets (min.39), Puñal (min.46), Iniesta (min.50), Alves (min.70), Josetxo (min.76) og Messi (min.85).

Tilskuere: 70.645 på Camp Nou.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 24-03-2010 22:52

 

Nyhedsoversigt