Pep: Der er altid privatfly, så Walcott og Song kan tage af sted i morgen (7. marts)

 

”Jeg ved at alle vil hjælpe os. I morgen vil tilhængerne bringe os i kvartfinalen. Vi ved at vi i morgen skal gøre vores del. Og det skal folk også. Særligt i de første femten minutter af anden halvleg, hvor det koster mest”, udtalte Pep Guardiola på sit første pressemøde siden hospitalsindlæggelsen.

 

Begivenheden varede kun tyve minutter, og hver journalist måtte blot stille et spørgsmål. Og naturligvis var mediefolkene meget interesseret i at høre Pep Guardiolas mening om at Van Persie er udtaget til truppen om end endnu ikke erklæret spilleklar samt at Walcott og Song nu pludselig ikke er helt så skadede som tidligere: ”Der er altid privatfly, så Walcott og Song kan tage af sted i morgen. Ved første opgør sagde hr. Wenger at Nasri var ude og bagefter var han med. Jeg vil håbe at Walcott og Song også når det i tide. Jeg betragter dette som showet for folk. Og hvis Van Persie kan spille, en spiller med et højt niveau, bliver det bedre endnu”.

 

Angående Puyol der fortsat er skadet, udtalte cheftræneren: ”Jeg ved hvordan Carles har gjort sig umage for at komme med. Men at blive klar må tage sin biologiske tid. Sådan er det jo for alle. Hvis vi ikke når kvartfinalerne, er det ikke fordi Carles eller Gerard (Piqué) ikke er med. Jeg mindes at for ikke så længe siden spillede vi en Copa del Rey finale og en i Champions League uden vigtige spillere, og vi kom fremad”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 07-03-2011 19:37

 

Nyhedsoversigt