Tito: Vi føler større ro med Messi på banen (6. marts)

 

FC Barcelonas cheftræner Pep Guardiola forlod tre timer inden kampen imod Zaragoza Dexeus klinikken, for at lede sit hold. Men som det sås på tv billederne, var han ikke særlig aktiv og havde tydeligvis store smerter. Efter at sejren var kommet i hus, vendte Pep da også tilbage til hospitalet.

 

”Jeg synes han så bedre ud end imod Valencia, og han led ikke så meget”, udtalte assistenttræner Francesc 'Tito' Vilanova på pressemødet efterfølgende. Angående hvorvidt Guardiola kan være med på tirsdag imod Arsenal sagde Tito: ”Vi håber han kommer. Hvis han i dag kunne, formoder jeg at han kan”.

 

”Med 1-0 er du altid bange for at indkassere et mål”, fortsatte assistenten omkring lørdagens ligakamp. Og det var derfor Leo Messi blev på banen: ”En dag vil det bekomme ham vel at hvile. Men han har det godt. Han har altid lyst til at spille og han er stærk. Vi føler større ro med ham på banen. Som stillingen var, havde vi ikke mulighed for at tage ham ud”.

 

”Når de kommer for at lukke sig så meget inde, er det aldrig let. Målmanden vil altid få en hånd på og bolden vil springe tilbage”. Guardiolas medhjælper oplyste endvidere, at Víctor Valdés ikke havde haft problemer med at gennemføre opgøret og at Barça er parat til at modtage Arsenal: ”Det bliver en meget vigtig kamp. Vi spiller om at fortsætte i Champions League. Vi kan godt lide den slags kampe. Vi befinder os vel. Vi kommer velforberedte. Vi har ladet nogle spillere hvile, fordi det var vigtigt at gøre det”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 06-03-2011 08:39

 

Nyhedsoversigt