Keita redede dagen imod Zaragoza (5. februar)

 

Aftenens største helt var nok Pep Guardiola. Barças træner stillede på Camp Nou tre timer efter at være blevet udskrevet fra hospitalet, for at lede sit hold i hjemmekampen imod Zaragoza. Hverken de stærke smerter eller muligheden for at hans tilstand skulle blive forværret, kunne holde Pep væk.

 

Der var endnu flere hovedrolleindehavere. Víctor Valdés var tilbage i målet, efter at have været ude i de seneste kampe. Bojan Krkic fik endvidere lov at starte inde i stedet for Villa.

 

Guardiola og assistenttræner Tito Vilanova havde valgt at lade mange stamspillere hvile. Uden tvivl tænkte de på tirsdagens kamp imod Arsenal. Ud over El Guaje begyndte også Abidal, Iniesta og Sergio Busquets på bænken.

 

Det var vanskeligt for Barça at vinde. Ikke fordi Piqué, Alves, Xavi, Messi og co. manglede inspiration, men mere grundet en fantastisk målmand hos Zaragoza - Toni Doblas. Han stoppede næsten alt. Uden ham kunne Zaragoza sagtens have været rejst hjem med et halvt dusin scoringer imod sig.

 

Barça havde et utal af chancer, men kampens første mulighed stod udeholdet for. Bertolo var i 8. minut alene med Valdés efter at være sluppet fra Milito der havde fået pladsen i stedet for skadede Puyol. Piqué kom til som en frelsende engel.

 

Derfra sad de blårøde på alt. Pedro (19'), Bojan (24' og 25'), Messi (32'), Mascherano (36') og Xavi (40') satte Doblas på prøve. Dommeren annullerede endvidere et hovedstødsmål af Keita grundet off side (29').

 

Men et kvarter senere var afrikaneren atter på spil, da publikum på Camp Nou var begyndt at have nerver på. Messi trak som et lyn forbi fire modspillere i højre side og spillede bolden en anelse bagud til Keita som fra straffesparkspletten sendte den i mål (1-0, 42'). Hør det.

 

Som i første halvleg, begyndte Zaragoza efter pausen med at give publikum et chok. Bertolo slap fra Piqué og ramte stolpen (50').

 

Barça fortsatte med at angribe, men Doblas gjorde sig til kampens bedste og undgik at det blev til 2-0. Først var det Alves (55'), derefter Piqué (55'), Bojan (63') og Messi (73'). Men Zaragoza forsvarede sig godt. Deres kontraforsøg gjorde endvidere, at catalonierne havde nerver på helt til vejs ende. Valdés klarede fx en mand imod mand situation i 61. minut med Sinama-Pongolle.

 

Det blev ved de 1-0 og således til tre point til. Real Madrid møder søndag Racing. Frem til da er vi ti point foran.

 

FC Barcelona: Valdés; Alves, Piqué, Milito, Maxwell (Abidal, min.75); Xavi, Mascherano, Keita; Pedro (Iniesta, min.86), Messi og Bojan (Villa, min.65).

Zaragoza: Doblas; Diogo, Jarosik, Da Silva, Lanzaro, Obradovic; Pinter (Edmilson, min.55), N'Daw, Ander Herrera (Jorge López, min.71), Bertolo (Uche, min.50); og Sinama-Pongolle.

Mål: 1-0, min.43: Keita.

Dommer: Fernando Teixeira Vitienes, Cántabra. Gule kort: Milito (min.57) og Lanzaro (min.92).

Tilskuere: 78.965 på Camp Nou.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 05-03-2011 22:59

 

Nyhedsoversigt