Ferrer vil have reklamer på trøjen (9. marts)

 

Hvordan FC Barcelonas spilledragt skal se ud i fremtiden afhænger af hvem der vinder præsidentvalget. Kandidaten Jaume Ferrer har eksempelvis bekendtgjort, at han i fald af sejr i juni vil skaffe flere indtægter til klubben ved at have kommercielle reklamer på førsteholdets kampuniform. Vicepræsidenten har en idé om en trøje hvor UNICEF logoet skal kombineres med et andet.

 

Han ønsker endvidere at gøre noget ved problemet med de ca. 20.000 pladser der grundet sæsonkortsystemet i reglen står tomme på Cam Nou, selvom der er folk som gerne vil købe billet.

 

Barças gæld beløber sig netop nu til omkring 230 millioner euro. ”Det er på et niveau der er til at bære og gælden er ved at blive tilbagebetalt (…) Man må passe på med omkostningerne og udgiften til spillerløn bør ikke overgå 70% af indtægterne”, udtaler han til avisen Expansión. Han understreger endvidere, at Foster projektet er langt fra at blive realiseret.

 

VM emblem på trøjen

 

FC Barcelona vil for første gang på søndag imod Valencia og resten af indeværende sæson spille med et symbol på at klubben er verdensmester på spilledragten, oplyser generaldirektør Joan Oliver.

 

VM inskriptionen 'FIFA World Champions 2009' samt en lille tegning vil blive placeret i brysthøjde, umiddelbart over UNICEF logoet.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 09-03-2010 06:11

 

Nyhedsoversigt