Barça interesseret i Christian Eriksen (2. marts)

 

FC Barcelona holder et vågent øje med den unge dansker Christian Eriksen der spiller for Ajax Amsterdam.

 

Eriksen er 18 år gammel og spiller på midtbanen. Grundet sin nationalitet og sin tekniske stil kaldes han naturligt nok i den spanske presse for Den Nye Laudrup.

 

Ifølge bold.dk så repræsentanter fra Barça den unge danske spiller i Ajax’ kamp sidste uge imod Juventus i Europa League. Pep Guardiola skulle endvidere have bedt om en rapport omkring ham.

 

Det bliver dog ikke en billig spiller. Arsenal har også fæstnet sig ved talentet, som erstatning for Cesc Fàbregas, hvis denne forlader London efter indeværende sæson.

 

Endvidere har Christian Eriksen modtaget et tilbud fra Ajax om kontraktforlængelse.

 

Man kunne også forestille sig, at Eriksen her og nu er en spiller Barça bare vil holde øje med, for måske at vende tilbage om et par år. Der er ikke ligefrem tradition for at unge talenter der ikke er opfostret hos Barça gør det godt fra første sæson. For at finde et eksempel på en der kunne, skal vi helt tilbage til Ronaldo.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 02-03-2010 22:37

 

Nyhedsoversigt