Giovani udskyder sin ankeloperation og kan spille igen (26. marts)

 

”Jeg kan ikke undgå rygter om et skift til Premier League eller til et hvert andet sted”, udtalte Giovani dos Santos ved et pressemøde i eftermiddag. ”Jeg lever i nutiden. Nu er jeg her, og det jeg helst vil er at fortsætte her det kommende år, og så mange år som det bliver muligt. Det er ikke gået igennem mit hoved at forlade Barça engang i fremtiden”.

 

Giovani blev i øvrigt i dag erklæret spilleklar. Han skal stadig opereres for sin ankelskade, men det bliver efter afslutningen på sæsonen. ”Jeg har talt med lægerne, træneren og den tekniske sekretær, og vi blev enige om dette for at jeg skal komme med igen. Det har jeg allerede gjort tre gange, og jeg har det bedre. Jeg har allerede fået lægernes tilladelse. Jeg tror at det er den korrekte beslutning, for mig og for holdet. Når sæsonen er slut skal jeg opereres. Men jeg er meget taknemmelig over den tillid man har udvist mig”.

 

Mexicaneren kommenterede også situationen omkring Ronaldinho: ”Det er normalt at en stjerne har gode og dårlige perioder. Det er sket for alle fodboldspillere. Det som ikke er normalt er måden man knuser ham på. Vi tror på ham”.

 

Ronnie trænede igen i gymnastiksalen

 

Der var ikke mange spillere tilstede ved dagens træning. Valdés, Pinto, Sylvinho, Giovani, Ezquerro og Eto'o arbejdede sammen med spillerne fra Barça B under Johan Neeskens og Pep Guardiola. Rijkaard så på sammen med Txiki Begiristain.

 

Henry har problemer med ryggen. Han blev tilset af lægerne og gik derefter igen. Márquez og Deco trænede for sig selv uden døre, mens Ronaldinho og Touré var i gymnastiksalen.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 26-03-2008 21:22

 

Nyhedsoversigt