Betis kan ikke benytte sin hjemmebane imod Barça (26. marts)

 

Betis vil skulle spille imod Barça på lørdag kl. 20 00 på Estadio de La Cartuja i Sevilla eller Vicente Calderón, hævder nyhedsbureauet EFE der hentyder til kilder i Det Spanske Fodboldforbund (RFEF).

 

RFEF havde givet Betis til i dag kl. 17 00 til at informere om på hvilket af de to nævnte arenaer man ønsker at afvikle den første af de to kampe som man ikke kan spille på hjemmebane grundet flaskekastet imod Athletic Bilbaos Armando.

 

Fra den andalusiske klub er der ikke kommet noget svar. Man hævder, at man ikke har tid til at klare alle de infrastrukturer der er nødvendige for at afvikle kampen andet steds, og at man derfor vil spille på sin vante hjemmebane Ruiz de Lopera.

 

RFEF har således besluttet, at kampen skal spilles på La Cartuja med Vicente Calderón som alternativ, i fald man ikke kan benytte førstnævnte spillested.

 

Estadio de La Cartuja blev ifølge Wikipedia bygget til VM i Atletik i 1999 og har plads til 57.619 tilskuere. Man havde også håbet at det skulle fungere som olympisk stadion i 2004, men Sevilla kom aldrig i nærheden af at få legene. UEFA har givet det fem stjerner, og det blev benyttet til UEFA Cup finalen i 2003 mellem Celtic FC og FC Porto. Under tiden afvikler det spanske landshold også sine kampe her.

 

Vicente Calderón er nok bedre kendt, da det er Atlético Madrids hjemmebane. Det har kapacitet til 54.851 tilskuere og ligeledes fem stjerner fra UEFA.

 

Estadio de La Cartuja

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 26-03-2008 21:00

 

Nyhedsoversigt