Optakt til Barça – Celtic (3. marts)

 

Touré Yaya og Bojan Krkic er de primære nyheder i den 18 mand store trup Frank Rijkaard har udtaget til tirsdagens Champions League opgør imod Celtic, set i forhold til truppen imod Atlético Madrid. Ud ryger Edmílson og Giovani. Begge er til disposition men står over denne gang.

 

Bojan er erklæret klar efter sin skade i venstre hofte fra opgøret imod Valencia. Márquez nåede derimod ikke at blive klar. Han er dog begyndt at arbejde på fodboldbanen, oplyser lægestaben.

 

CELTIC HAR ALDRIG VUNDET PÅ CAMP NOU

 

Barça skal ikke nyde noget af resultatmæssige overraskelser. Rijkaards drenge har fordelene på deres side efter at have vundet 2-3 i Skotland i første opgør. De blårøde er ikke beredt på endnu en vanvittig aften efter nederlaget i ligaen imod Atlético. Desuden efter uafgjort på Camp Nou i sidste uges Copa del Rey semifinale imod Valencia vil de blårøde igen vinde hjemme.

 

På papiret ser det ikke godt ud for Gordon Strachans hold. I Celtics 16 hidtidige besøg på Camp Nou har skotterne tabt 15 og fået uafgjort en gang. Det var i 2004-05 sæsonen.

 

Det mest ophidsende man kan skrive om med henblik på opgøret er, om Rijkaard har flere rotationsoverraskelser i ærmet til os. Efter polemikken omkring at have ladet Messi starte på bænken og slet ikke tage Touré Yaya med i truppen i forbindelse med seneste opgør, ser det ud til at begge kommer med fra start denne gang. Afrikaneren får ærlig talt ikke vanskeligt ved at overgå den præstation Edmílson leverede imod Atlético og bliver igen fundamental ved tilbageerobringen af bolde. Hvad Messi angår, så er alt muligt med argentineren på banen.

 

Så kan man jo så spekulere over hvem der kommer til at starte fra bænken. På midtbanen skal Rijkaard vælge mellem Xavi, Deco og Iniesta til at ledsage Touré. I angrebet ser det også ud til at Ronaldinho og Eto’o har gode muligheder for at starte inde.

 

Hvis ikke Bojan Krkic kommer med fra start, indskiftes han sikkert hvis den videre kvalifikation begynder at virke helt sikker. Han har fortsat mulighed for at blive den yngste nogensinde til at score i Champions League.

 

Truppen ser ud som følger: Valdés, Pinto, Henry, Xavi, Iniesta, Puyol, Sylvinho, Bojan, Eto'o, Milito, Messi, Ronaldinho, Deco, Abidal, Thuram, Zambrotta, Gudjohnsen og Touré Yaya.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 03-03-2008 21:43

 

Nyhedsoversigt