Alle detaljer om Messis skade (6. januar)

 

Leo Messi er ude i seks uger grundet sin skade fra opgøret imod Celtic. Der er tale om et brud på fem centimeter i bøjemusklen på det venstre lår meget tæt på det område hvor han blev skadet 15. december 2007 imod Valencia. Dengang tog det argentineren 34 dage at komme igen. Ved den aktuelle skade er bruddet en smule større. Desuden tvinger de tidligere skader Messi har haft i bøjemusklen klubben til at være ekstra forsigtig. Derfor har man det ikke godt med at sætte sig en dato for øje hvor Leo skal være tilbage. Ifølge Sport regner man hos Barça dog med, at spilleren kan være med ved Copa del Rey finalen 16. april, i fald holdet slår Valencia ud 20. marts. Her ville der være gået nøjagtigt de forudsete seks uger. Det er dog ikke fuldstændig udelukket at Messi kan være med i kvartfinalerne i Champions League der spilles i starten af april.

 

”Spilleren har fulgt et specielt tilrettelagt arbejdsprogram efter sine karakteristika”, udtalte lægestaben hos Barça i går i en pressemeddelelse. En nødvendighed fordi nogle medier havde hævdet, at argentineren blev skadet grundet mangel på prævention omkring hans skrøbelige muskulatur. Man skal dog huske på, at siden Messi blev erklæret spilleklar deltog han i elleve kampe, hvorfor det virker noget overilet at beskylde lægerne.

 

Muligheden for skader i denne zone er for Messi ekstremt højt. Man må ikke glemme at for to år siden fik Leo en lignende skade i bøjemusklen på det højre lårben. Det var 7. marts, og det forhindrede ham i at spille finalen i Champions League i Paris. Dengang blev hans come back forhindret grundet et beklageligt tilbagefald som det tog mere end en måned at komme sig over. Lægerne har analyseret hvad der gik galt ved denne skade særdeles grundigt. Man vil ikke forhaste noget som helst.

 

Her og nu venter der Messi seks meget hårde uger, hvor det kun handler om at komme sig over skaden. På lidt mere end tre måneder har Leo lidt to alvorlige skader i samme muskel på venstre ben.

 

Igen bliver det fysioterapeut Juanjo Brau, som er en god ven af argentineren, som skal være hans skygge under genoptræningen. Ud over at se til at genoptræningsøvelserne går godt, skal han også være psykolog og hjælpe angriberen med at holde modet oppe.

 

Det er ikke utænkeligt at Leo rejser til Argentina for at gennemføre første fase af sit genoptræningsprogram. I morgen mødes han med den tekniske stab og lægerne for at drøfte de nærmere detaljer. Således kan argentineren sammen med sin familie benytte lejligheden til at tage hjem til hans fødeby Rosario. Det kunne være gavnligt for Messi at komme væk fra presset fra omgivelserne, blandt andet når hans holdkammerater forbereder sig til kampene, mens han skal udføre kedelige øvelser.

 

Messi har været hjemme i Argentina hver gang han har haft alvorlige skader. Erfaringerne har været meget positive.

 

Kilde: Sport.

 

Dette billede blev taget i starten af 2007 under genoptræning i Rosario.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 06-03-2008 07:18

 

Nyhedsoversigt