Pep: Jeg tror det bliver belejligt med en trup der er en smule bredere (30. maj)

 

Efter denne drømmesæson, er klubpræsident Joan Laporta netop nu ivrig for at sikre sig at Josep Guardiola fortsætter som cheftræner for Barças førstehold.

 

Således er det Laportas plan at give Pep et udspil til ny kontrakt, så man kan fortsætte projektet som blev søsat for knap et år siden og har givet utrolig sportslig succes den første sæson.

 

Guardiolas nuværende kontrakt løber frem til juni 2010. Han er ikke en træner der bryder sig om lange forløb: ”Det kommende år vil jeg være her. Og senere, så fortsætter vi hvis klubben er tilfreds og også jeg. Hvis ikke, så gør vi det ikke. Man skal ikke spille højt spil med lange kontrakter”.

 

Pep ser det som meget vanskeligt at gentage bedrifterne fra denne sæson i den næste: ”Når man vinder meget det første år, konkurreres der ikke på samme vis. Det andet år bliver altid vanskeligere. Lad os se om vi får held og om vi taber nogle kampe i starten for at finde tonen”.

 

”Kampkalenderen for det kommende år bliver meget sammenpresset”, fortsætter cheftræneren. ”Der bliver næsten ikke tid til at træne, og året afkortes grundet VM. Der bliver næsten 70 kampe, og jeg tror det bliver belejligt med en trup der er en smule bredere. Det er altid nødvendigt at indlemme nye folk”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 30-05-2009 07:51

 

Nyhedsoversigt