Bestyrelsen kan stille op hvis der bliver præsidentvalg (29. maj)

 

Oriol Giralt har udtalt, at ingen fra Barças nuværende bestyrelse kan stille op, i fald han ved den mistillidsafstemning imod Laporta vi efterhånden kan være sikre på bliver til noget får de 2/3 flertal det kræver at fremtvinge nyt præsidentvalg.

 

Barça.Dk citerede ukritisk hans oplysning. Men sådan læser ledelsen ikke klubbens vedtægter. ”I klubbens love nævnes det tydeligt i artikel 36 hvilke egenskaber som medlemmerne der vælges bør besidde. Intet sted signaleres der på nogen måde noget om mistillidsafstemning”, udtaler Barças talsmand Jordi Badia til Sport.

 

Dette fik undertegnede til at finde den kopi af vedtægterne jeg fik tilsendt da jeg indmeldte mig i klubben frem. Jeg kan bekræfte udsagnet fra Badia. Det eneste der står i artikel 36 er, at de medlemmer der er blevet sanktioneret grundet ”alvorlig forseelse” ikke kan stille op. Men der står ikke noget om konsekvenser i fald af en mistillidsafstemning.

 

”Indlysende nok er den eneste som ikke kan stille op præsidenten, grundet et spørgsmål om kumulation af valgperioder”, udtaler bestyrelsens juridiske rådgiver Toni Freixa til Sport.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 29-05-2008 07:26

 

 

Nyhedsoversigt