|
|
Barça besejrede Manchester United med 2-0 i Champions League
finalen (28. maj) |
Efter dages venten, levede drømmende op til virkeligheden.
Guardiola vandt Champions League på den bane hvor Capello
i sin tid ikke ville have ham, fordi han spillede for meget fodbold, Piqué
vandt turneringen for andet år i træk, og med to forskellige hold og
Eto’o blev den anden fodboldspiller til at score i to finaler.
Tvunget af skader og karantæner stillede Guardiola i forsvaret med
Valdés, Puyol, Piqué, Touré og Sylvinho; Busquets, Xavi og Iniesta på midtbanen
samt Messi, Henry og Eto’o fremme.
Helt som i Copa del Rey finalen, begyndte Barça lidt nervøst. Man
havde ikke bolden meget i besiddelse, og Manchester United havde de første
chancer. Bare to minutter var gået før et frispark taget af Cristiano
Ronaldo næsten spillede Park fri foran mål. Heldigvis fik Gerard
Piqué bolden ud til hjørnespark før United angriberen kunne afslutte. Cristiano Ronaldo selv forsøgte sig et par gange. Første
gang i syvende minut på langskud og to minutter senere afsluttede han tættere
på mål. Men ingen gik ind.
Så besluttede Guardiola at Eto’o og Messi skulle bytte
plads. Med camerouneren på kanten og argentineren som falsk nier, som på
Bernabéu, kom der for alvor gang i Barça maskinen.
Første gang den på det seneste så uskarpe Eto’o var nær
modstanderens straffesparksfelt i 10. minut, viste han at når det virkelig
gælder, så er Sammu der. Iniesta samlede bolden op,
kørte med den og sendte en pasning til Samuel Eto’o som stak fra
Ferdinand og overlistede Van der Sar. Eto’o holdt sit ord: ”Får jeg
en i Rom, så sender jeg den ind”. Han bliver næppe Pichichi eller får
Guldstøvlen. Men hans mål i Rom var en stærkt medvirkende faktor til Champions
League sejren, som i Paris for tre år siden.
Efter scoringen satte Barça sig på kampen. Manchester United havde
blot nogle isolerede skud ved Cristiano Ronaldo (
I pausen valgte Ferguson at sætte Tévez
ind i stedet for Anderson. Det var tydeligt at Sir Alex håbede at få den
kontramulighed der kunne give hans hold troen tilbage. Men hans taktikskift
gavnede Guardiolas hold, der i starten af anden halvleg var tæt på at score
igen ved flere lejligheder. En af de bedste muligheder var til Henry i 48.
minut efter et galopløb på kanten, hvor han slap forbi to forsvarsspillere og
afsluttede. Herefter var det Eto’o der missede en fornem pasning fra
Sylvinho. Som brasilianeren dog spillede venstre back den aften! Hvorfor ikke
tilbyde ham en ny kontrakt?
I 52. minut ramte Xavi venstre stolpe på frispark. Barça spillede
hele tiden mere og mere efter behag på englændernes banehalvdel, og Ferguson
ledte efter løsninger. I 65. minut satte han således Berbatov
ind på bekostning af Park.
Det hjalp ikke meget. For så kom mål nr. 2. Som Allan Simonsen
scorede på hovedstød i finalen i Pokalvindernes Europa Cup i 1982, så gjorde en
anden lille stor fodboldspiller det i aftes. Leo Messi sendte i 69. minut en
aflevering fra Xavi Hernández i kassen. De kan sige hvad de vil. Messi er og
bliver den største stjerne på planeten!
Minutterne gik og det blev mere og mere klart hvem der ville
vinde. Keita erstattede Henry i 71. minut og det tredje mål så ud til at være
tæt på. Scholes kom på banen i stedet for Giggs. Puyol så på et tidspunkt ud til at måtte gå ud med
en skade, men vores store anfører rejste sig. I overtiden forlod Andrés Iniesta
spillepladsen for i stedet at lade Pedro få et øjeblik på banen. Fire, tre, to
og en: SLUT!
FC Barcelona: Valdés; Puyol, Touré Yayá, Piqué,
Sylvinho, Busquets, Xavi, Iniesta (Pedro, m.92), Messi, Eto'o og Henry (Keita,
m.71).
Manchester United: Van der Sar; O'Shea,
Ferdinand, Vidic, Evra, Carrick, Anderson (Tévez, m.46), Giggs (Scholes, m.75), Park (Berbatov, m.66), Rooney og Cristiano Ronaldo.
Mål: 1-
Dommer: Massimo Busacca
(Schweiz). Gule kort:
Piqué (m.16), Cristaino Ronaldo (m.78), Scholes (m.80) og Vidic (m.90+3).
Tilskuere: Omkring 72.000. I logen fandt man blandt andre Spaniens konge
Juan Carlos, Prins Guillermo af England, Italiens premierminister Silvio Berlusconi, Spaniens
ministerpræsident José Luis Rodríguez –Culé-
Zapatero samt præsidenten for det catalanske
parlament La Generalitat Josep Montilla.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
28-05-2009 08:32