Barça har vundet The Triple (27. maj)

 

Efter to sæsoners mareridt er det blevet tid til at drømme selvom vi slet ikke sover. Tre titler på 14 dage. Copa del Rey, mesterskab og Champions League.

 

Sæsonen begyndte dårligt og nu kan vi skåle i champagne. Det har regnet meget siden 24. juni 2008, da det nye Barça under Pep Guardiola begyndte i Skotland. Dengang var der mange der tvivlede på holdet og talte om krise.

 

Men lidt efter lidt fik Pep og hans folk vundet folkets tillid. Og det gjorde man på den mest enkle måde: De spillede fodbold. Og som de dog spillede fodbold.

 

Både i ligaen og i Copa del Rey brillerede Barça på et fornemt niveau, og Champions League var ingen undtagelse. Man måtte begynde allerede i kvalifikationen men endte øverst som mester.

 

På vejen var der opvisninger som de 0-5 i Basel, 2-5 ude imod Sporting, 5-2 over Lyon og 4-0 imod Bayern München. Kampe som vi tilhængere vil huske i mange år.

 

Og så skete det i Roma at Eto’o og Messi scorede de to mål i 2-0 sejren over Manchester United og sikrede os den tredje titel denne sæson og tredje sejr i den fineste Europa Cup gennem historien.

 

Det er ikke bare en sejr for FC Barcelona, spillerne, Pep, Laporta og Catalonien. Det er en sejr for fodboldsporten når så smukt offensivt fodboldspil bygget på en stamme af egenproducerede spillere triumferer.

 

Barça.Dk bringer naturligvis alt om kampen. Men lige nu skal jeg drikke øl!!!

 

Visca Barça og tillykke alle sammen!

John

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 27-05-2009 23:08

 

Nyhedsoversigt