Pep: Hvis man her havde søsat en tysk eller engelsk stilart, havde hverken Xavi eller jeg været hos Barça (26. maj)

 

For otte år siden samlede avisen El Periódico Guardiola og Xavi til en fodboldsnak. Dengang Pep var veteran og Xavi et ungt talent som konstant blev sammenlignet med Guardiola og som mange tvivlede på kunne træde ud af hans skygge. Det blev der noget meget interessant læsning ud af, hvor vi i dag kan sige at Pep nærmest var profetisk:

 

Xavi: Sidste år var der altid debat om Xavi eller Guardiola i tv.

 

Guardiola: På din alder var jeg ikke så god. Hvis man lader dig få kontinuitet, holder Xavi i ti år. Ligesom jeg kiggede på Amor eller Milla, så har du fulgt mig. Det glæder mig at afløseren er en så god spiller. Og med dig hos Barça, kan man godt glemme at indkøbe en midtbanespiller. Der er ikke spillere som dig i Europa.

 

Xavi: Vi har en stor ansvarsfølelse, for du ved at et boldtab kan blive afgørende.

 

Guardiola: Ja, men vi er en undtagelse i Europa. De andre hold bevæger sig i en anden retning. De søger ikke efter det som du repræsenterer.

 

Xavi: De leder efter mere defensive folk der er fysisk stærkere.

 

Guardiola: Alt afhænger af den måde en klub vil spille på de kommende år. Desuden bliver jeg charmeret, når jeg hører dem snakke om mere defensive midtbanespillere. Jeg ved ikke om der er nogen som stjæler flere bolde end dig.

 

Xavi: Det som sker er at vores stil er mindre synlig og iøjnefaldende. Der bliver andre spillere som springer eller kæmper mere, men vi når bolden før dem. Det ville være godt for Barça at man fortsatte med denne stil, med figuren med fire og kantspillerne.

 

Guardiola: Cruyff lærte mig at læse fodbold før tingene sker. Hvis man her havde søsat en tysk eller engelsk stilart, havde hverken du eller jeg været hos Barça. Derfor vil jeg altid være ham taknemmelig.

 

Xavi: Og jeg også på Van Gaal.

 

Guardiola: Det er fundamentalt at Barça ikke lader dig slippe væk. Det er lige meget med træneren eller modellen de næste ti år. Du bliver afgørende. Du har noget som de andre ikke ejer. Du ser fodbold. Det skal man nok få at se. Jeg har min plads på tribunen hvor jeg vil se dig og fryde mig over dig. Du er først lige ved at blive født.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 26-05-2009 17:19

 

Nyhedsoversigt