Villarreal afviser Barças tilbud på Cáceres (27. maj)

 

"Her til formiddag modtog vi et tilbud fra Barcelona på vores spiller Martín Cáceres, som vi ikke har set på med tilfredshed, hvorfor vi har afvist det. Det har vi ladet Barcelona vide”, udtaler Villarreals præsident Fernando Roig.

 

Roig udtalte så sent som mandag, at spilleren kun kan købes hvis nogen betaler hans frikøbsklausul på 20 millioner euro. I dag var han mere åben overfor en mulig forhandling. ”Vi er i en situation hvor vi skal forhandle med Barcelona. Hvis det definitive tilbud som de giver os når op på det vi synes er en god option, så er det godt, ellers ikke. Spilleren har fire års kontrakt til hos os, og han bliver Villarreal spiller”.

 

Den sidste kommentar skal ses i lyset af at uruguayeren blev hentet til Villarreal sidste sommer, men midterforsvareren endte sæsonen med at blive udlejet til Recreativo de Huelva, hvor han har været en vigtig brik.

 

Barça leder efter venstrekantsspiller

 

FC Barcelona er desuden på udkik efter en mand til venstrekanten. Favoritter er Florent Malouda fra Chelsea og David Silva fra Valencia. Franskmanden er aldrig faldet til i Premier League, hvor han blev hentet til af Mourinho. Chelsea vil mindst have 20 millioner euro, og Barça ser ud til at tilbyde 17. Silva vil gerne væk fra Valencia efter den elendige sæson. Et alternativ er hviderusseren Hleb fra Arsenal.

 

Martín Cáceres

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 27-05-2008 22:09

 

 

Nyhedsoversigt