Lynmesterskabsfest på Camp Nou inden spillerne skal til Rom (24. maj)

 

Dommer Rubinos Pérez’ dårlige præstation fik ikke lov at ødelægge Barças mesterskabs- og pokalfest lørdag aften på Camp Nou. 'La gent blaugrana' havde lyst til at fejre.

 

Carles Puyol fik overrakt mesterskabstrofæet af Ángel María Villar (præsident for Det Spanske Fodboldforbund) og José Luis Astiazarán (præsident for Liga foreningen).

 

”Tak fordi I er kommet her”, sagde vores kære anfører. ”Vi har allerede to titler. Copa del Rey og Ligaen. Nu går vi efter Champions League. Det er en ære at se så mange folk lykkelige. Visca el Barça i visca Catalunya (Leve Barça og leve Catalonien)".

 

Herefter talte Pep Guardiola: ”Vi skal til at sove, for på onsdag er der kamp igen”. ”Jeg vil nu henvende mig til disse spillere. Jeg vil gerne ønske dem tillykke og sige til dem, at vi i dag fejrer to titler. Det vigtigste er det på onsdag. De svigter os ikke. Jeg ønsker at vi alle falder ned på knæ, så der er fornuft i at rejse sig op for dem. Giv dem en stor klapsalve. Det fortjener de”.

 

Herefter sang Piqué en anti Real Madrid slagsang om hvem der styrer rorpinden og hvem der ikke gør: ”Boti, boti boti, madridista qui no boti”.

 

De fleste af spillerne sagde et par ord. Den mest generte var vanen tro Iniesta der sagde: "Visca el Barça, visca Catalunya i visca Fuentealbilla". Det sidstnævnte er hans hjemby.

 

Links:

Billedgalleriet fra mesterskabsfesten fra catalansk TV3.

 

Sports billedgalleri fra mesterskabsfesten på Camp Nou.

 

Sådan lød mesterskabsfesten i Cadena Ser.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 24-05-2009 09:29

 

Nyhedsoversigt