Spilledragten for den kommende sæson indvies imod Osasuna (22. maj)

 

Noget af det man som Barça fan almindeligvis glæder sig til i sommerferien er at se hvordan spilledragten for den kommende sæson bliver. I år får vi derimod fornøjelsen allerede lørdag aften. Det er blevet besluttet, at Barça allerede i næste ligakamp optræder i spilledragten som skal benyttes den næste sæson. Det samme gælder i sidste runde af La Liga imod DeportivoRiazor. Derimod spiller Peps drenge i dragten fra indeværende sæson i Champions League finalen imod Manchester United efter krav fra UEFA.

 

Spilledragten for 2009-10 sæsonen får flere blårøde lodrette striber og de bliver finere end på den nuværende. Det catalanske flag Senyeraen bibeholder sin plads på halsen. Trøjen minder meget om den fra 2005-06 sæsonen, hvormed man erobrede Champions League.

 

På indersiden af halsen bliver der en stoflabel med indskriften 'més que un club (mere end en klub)' og en anden med indskriften 'Barça'.

 

Shortsene bliver i blå og ligeledes med Senyeraen bagpå.

 

Udebanedragten bibeholder detaljerne fra hjemmebanedragten. Trøjen bliver orange og shortsene mørkeblå.

 

Vi får desværre ikke kampen imod Osasuna at se på lørdag, da Kanal 5 fair nok har valgt Villarreal – Valencia hvor der jo faktisk står noget på spil. Men så kan vi heldigvis se spilledragten eksempelvis via Sport.

 

Se detaljerne her.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 22-05-2009 09:27

 

Nyhedsoversigt