Barça B fik 0-0 på Gran Canaria (25. juli)

 

Barça B fik uafgjort 0-0 ude imod Castillo i den første kamp om oprykning til Anden Division B. Ifølge Sports referat havde opgøret to meget forskellige halvlege. De blårøde sad på første og holdet fra Gran Canaria på den anden. Bedste chance var ved Guerra i 36. minut. Han var alene med målmanden men sendte sit skud forbi stolpen på kunstgræsbanen på den regnfattige turistø. Også Pedrito og Jeffren havde scoringsmuligheder.

 

I anden halvleg var værterne farlige på hjørnespark og frispark fra yderkanterne. Bedste chance havde anfører Salasua, som vi jo alle kender, på hovedstød. Men bolden gik på stolpen.

 

0-0 er et godt resultat i betragtning af at det afgørende opgør om hvem der skal videre til anden fase af oprykningsspillet afvikles den kommende søndag i Barcelona.

 

"Vi er nogle drenge, men vi har spillet som mænd”, udtalte træner Pep Guardiola efter opgøret med hentydning til at mens Barça B stillede med talenter der i fremtiden bliver bedre, mødte man et hold veteraner med mere fysisk styrke.

 

Stor succes til Barças filial

 

Lørdag lykkedes det Barças bedste ungdomshold (Juvenil A) at sende Real Madrid ud af Copa del Rey. Efter at man søndagen forinden havde vundet 2-0 på Mini Estati, lykkedes det de blårøde drenge at få 1-1 ude. Barças scoring blev sat ind af Iago (38).

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-05-2008 16:31

 

Nyhedsoversigt