Rosell, Ferrer og Ingla har indsamlet de nødvendige underskrifter (31. maj)

 

Sandro Rosell, Jaume Ferrer og Marc Ingla er her og nu de eneste kandidater ved præsidentvalget hos FC Barcelona der har indsamlet de nødvendige 2.095 underskrifter blandt klubmedlemmerne til at stille op ved valget.

 

Søndag havde Agustí Benedito endnu ikke fået indsamlet underskrifterne, men han regner med senest på tirsdag at have det nødvendige antal. Man skal regne med at der almindeligvis er 10-15 procent af de indsamlede underskrifter som er ugyldige, hvorfor man som kandidat kan tage det mest roligt, hvis man afleverer omkring 2.400.

 

Her og nu er det helt sikkert at Santi Salvat, Alexis Plaza og Jaume Guixà ikke stiller op, da de har opgivet at indsamle de nødvendige underskrifter.

 

Ifølge avisen Sport er Sandro Rosell den kandidat der har indsamlet flest underskrifter. Han skulle blandt andet have fået mange klubmedlemmer i catalanske byer som Lleida og Girona til at skrive under.

 

Der er uenighed blandt kandidaterne om, hvor mange tv dueller man skal tage. Dem der står godt i meningsmålingerne ønsker så få som muligt, så udsigterne ikke ændrer sig, og dem der står dårligt så mange. Indtil videre er der planlagt tre.

 

8. 10. og 11. juni er der således programsat dueller på tre forskellig catalanske tv stationer. Det er kun sikkert at spidskandidaterne deltager 11. juni på TV3. Der ud over vil der også blive nogle radiodueller.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 31-05-2010 08:35

 

Nyhedsoversigt