Pedro: Uden Guardiola havde alt det der sker for mig været umuligt (29. maj)

 

”Jeg føler mig meget bakket op af alle mine holdkammerater. Således er det mere ligetil at tilpasse mig. Jeg er meget tilfreds med alt og med alle”, udtaler Pedro Rodríguez til El Periódico fra den spanske VM forberedelseslejr, da landstræner Vicente del Bosque har udtaget ham til den spanske trup der skal kæmpe for at vinde verdensmesterskabet i Sydafrika og som skal spille venskabskamp i aften imod Saudi-Arabien.  

 

Når det for Pedro er lykkedes at nå fra Tredje Division til at vinde alt med Barça på et år, er årsagerne: ”Arbejdet, lysten, glæden ved at lave ting og særligt at få tillid fra en træner som Guardiola, som har givet mig spilletid og meget opbakning. Uden ham havde alt det der sker for mig været umuligt. Han har stået langt over mig, og jeg har forsøgt at svare tilbage på så mange krav med mit arbejde. Han har lært mig meget. Jeg vil altid takke ham for denne tillid, for han har gjort mig til en fodboldspiller”.

 

Ud over mange af de samme medspillere, er der også en anden årsag til at det er gået let på landsholdet: ”Spillet ligner meget. Det er med berøringer, at have bolden længe i besiddelse og sågar ved træningerne laver vi mere eller mindre det samme. Således bliver det lettere at integrere sig, bakket op som jeg er af alle mine holdkammerater fra Barça”.

 

Adspurgt til om Guardiola og Del Bosque ligner hinanden, svarer han: ”Måske er landstræneren mere rolig i sin måde at forklare alting på. Men jeg har det fint med dem begge. Der arbejdes rigtig godt”.

 

Da Spanien vandt EM for knap to år siden, lavede Pedro andre ting: ”Jeg var på ferie. Jeg så det med familien, og jeg kunne ikke forestille mig at jeg i dag ville være her. Landsholdet lavede et flot stykke arbejde, og man blev retfærdigt europamester”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 29-05-2010 05:46

 

Nyhedsoversigt