Jaume Ferrer: Ikke alle kandidaterne tror på La Masia (27. maj)

 

”Man skal fortsætte ad denne linje med at få sportslig succes via egne talenter, Guardiola og Begiristain. Sådan skal det fortsætte hos Barça. For ikke så længe siden kunne drengene fra La Masia ikke komme op”, udtaler kandidat ved præsidentvalget hos FC Barcelona 13. juni Jaume Ferrer, da han onsdag præsenterede sit valgprogram.

 

”Lad os sige sandheden. Ikke alle kandidaterne tror på La Masia. De tror på at man skal købe stort ind. Det skal de sige. Der er andre respektable modeller. Men det er ikke vores, som jeg forpligter mig til at forsvare. Ikke alle kandidaterne tror eller har troet på den solidariske facette med at bære Unicef logoet på trøjen ", slog han fast.

 

”Jeg vil give alt for at man bliver ved med at vinde. Det er godt at der er forskelligartede ideer. Men man skal forsvare det Barça som vi har. Det som går godt for os. Og man skal ikke spolere det. Vi ved at man kan vinde Champions League med 7 eller otte spillere hjemmefra”, fortsatte Ferrer der anmodede om en ren valgkamp. ”Vi skal ikke gøre kampagnen beskidt. Showet skal vi overlade til spillerne. Vi kan ikke fælde dom over hinanden under valgkampen. Alt det som er sket fortjener en forklaring”, begrænsede han sig til at sige omkring Marc Inglas beskyldninger imod Sandro Rosell omkring bedrageri i Brasilien.

 

Ferrer gjorde opmærksom på at hans to største rivaler ved valgkampen Ingla og Rosell forlod klubben i ”de vanskelige stunder”. ”Hos Barcelona skal du være god til at udholde presset og tro på det som du gør. På to tidspunkter i denne etape, de seneste syv år, var der personer som holdt op med at tro på modellen. Det gjorde først Sandro Rosell og senere i 2008 Marc Ingla og andre kammerater”.

 

”Jeg blev, fordi jeg fra første dag troede på denne model, som satser på talenterne hjemmefra og som er inspireret af Cruyffs Dream Team. Den er blevet forstærket i de seneste år, og dette er den sportslige model som jeg har troet på siden det første øjeblik. Den gav os seks titler, og vi kan gøre det igen”, fortsatte præsidentkandidaten. ”De kan ikke gøre modellen til deres egen, for dem som har været der siden den første dag er os”.

 

Pressemødet foregik i Barcelona Teatre Musical, og der var mødt mere end tusind Ferrer tilhængere op, deriblandt Joan Laporta der bakker sin vicepræsident op.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 27-05-2010 08:42

 

Nyhedsoversigt