Barça fest i Fælledparken (26. maj)

 

Barça.Dk har modtaget følgende fra Jan Thaulow:

 

Penya Barcelonista de Copenhagen og South African Bar Præsenterer:

 

Champions League Warm-up fest i fælledparken.

 

Den Danske Penya holder til huse på South African Bar, DK´s officielle Barça bar og har i samarbejde med ejer Greg Magrath fået stablet et arrangement i Fælledparken på benene til Champions League finale dagen den 28. Maj.

Alle Barça fans er velkomne til festen der skydes i gang kl 14.00 hvor Penyaen og Greg vil byde velkommen!

Der vil være ølvogn med friske fadøl og endvidere kan man forsyne sig med velstegte pølser og brød fra grill til sprøde toner fra Dj Ed, så der er grundlag for god fest!

Penyaen og baren har i fællesskab forhandlet nogle gode priser på plads som kommer alle fans tilgode:

Stor Carlsberg fadøl: 25 kr. ( Kun iført Barça trøje )

Red Bull: 25 kr.

Fiske shots: 10 kr.

Pølse med brød: 25 kr.

En god procentdel af overskuddet går til Penyaen der ubeskåret går til afholdelse af de 2 årlige fester for alle medlemmer af Penyaen!! Så kom og støt op om den officielle fanklub og vores "klubhus" The South African Bar!

Arrangementet finder sted for enden af parkeringspladsen af Gunnar Nu Hansens plads lige overfor Østerbro Stadion og Cafe Stafetten, hvis man er i tvivl så spørg om vej på South African Bar, Østerbrogade 112. Der kører busser lige til døren, linie 14 fra Nørreport st., samt linie 1A fra Kgs. Nytorv, stig af 1 stop efter Trianglen.

Vi drager alle til baren et par timer før kampstart hvor finalen vises på 5 storskærme samt 4 fjernsyn i fuld HD kvalitet og der kan forsynes med ægte Barça øl Estrella Damm til kun 25 kr. ( Kun iført Barca trøje ) Efter kampen vil vi feste natten lang til live Dj kun afbrudt af tonerne af vores pragtfulde Himno el Barca!!

Man vil til festen kunne skrive sig på medlems listen til Penyaen, der efterfølgende vil kontakte alle nye medlemmer via mail! Disse vil også modtage alt nyt vedr. Penyaen samt sms ved fester, events eller sports begivenheder fra South African Bar.

Så alle Barca fans!! Kom op af stolen og fest med i fælledparken, støt op om Penyaen, Baren og vort alles elskede hold F.C Barcelona!!

Visca Barca!! Visca Catalunya!!.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 26-05-2011 19:40

 

Nyhedsoversigt