|
|
Ingla: Rosell omfavner pludseligt alt det han var imod i sin start
(22. maj) |
Barças tidligere vicepræsident Marc Ingla
stiller op som kandidat ved præsidentvalget hos FC Barcelona 13. juni. På hans
hold finder vi også andre tidligere vicepræsidenter som Ferran
Soriano og Albert Vicens
samt Alfons Godall der endnu er vicepræsident. Men Godall har valgt ikke at støtte Laportas
kandidat som ny præsident Jaume Ferrer. El Periódico
bringer i dag et interview med Ingla, der her kan
læses i dansk oversættelse:
Barcelona, passeig de Gràcia, 58. (O.a. Den
nævnte adresse er stedet hvorfra Ingla fører
valgkamp). Det er herregården. Det er helt igennem et udspil, ikke?
Det er især for at gøre det bekvemt for klubmedlemmerne. Man skal
Være beliggende i centrum, så man kan komme tæt på vores sæde. Og
ja, det kan også være et billede på en herregård og institutionel
fortræffelighed, hvilket bliver en af søjlerne i vores projekt. Vi synes, at fra nu af skal Barça mere end
nogensinde være en herre.
Jaume
Ferrer udgør en fløj i valgpanoramaet, Sandro Rosell den anden og De befinder
Dem lykkeligt i midten.
Ferrer repræsenterer den regeringsvenlige kontinuitet, som har
vist sig indholdsløs og som, selvom han har bidraget til denne succesrige
model, står meget alene. Meget. Og på den anden fløj, den selvmodsigende
konkurrent Rosell, der pludselig omfavner alt det han var imod i sin start.
Ferrer har hele den
officielle lederstab bag sig. Er det nok?
Han bakkes op af den umulige kandidat, som er hr. Joan Laporta,
som vi vil huske som præsidenten bag Barças genfødsel og som, desværre, blander
sig for meget i denne proces. Jeg synes virkelig, at hans mandatperiode
afsluttes med overdreven personfiksering.
De tilbyder fire
præsidenter, mere eller mindre for prisen af en.
Vi ønsker at give indtryk af at stå sammen. Vi ønsker ikke
overpræsidentvælde. Vi har slået os sammen os fire vicepræsidenter som måske er
dem der har haft mest indvirkning på opbygningen af denne succesfulde model
hvad det økonomiske, sportslige, sociale og institutionelle angår. Men med min
karakter og stil vil vi fjerne os fra personfiksering.
Skal Ferran Soriano overtage Deres
stil i denne valgkamp?
Den der kender mig godt kender til min Barcelona fortid og min
hengivenhed for Barça. Mit lederskab i klubben bliver ubestrideligt. Jeg kan
blot sige, at mine tre venner gav mig anførerbindet. Jeg har ikke tænkt mig at
skuffe dem, og heller ikke klubmedlemmerne som stemmer på os.
Bliver De logens
Guardiola?
Pep Guardiola har omdømme af at være arbejdsom, selvkrævende og
han repræsenterer klubben godt. Han bliver selvfølgelig et omdrejningspunkt ved
dette valg, som han er det for alle vores ledere. En af søjlerne i vores
projekt bliver fortræffeligt lederskab af klubben. Men det er rigtigt, at
Barças træner er billedet på klubben.
Præsidentembedet hos
Barça kan forvandle karakteren hos den som varetager det. Hans væremåde.
Det er klart at præsidenten for Barça kan føle fristelsen til at
fremhæve sig på stjernehimlen for verdens kendisser og rockstars. Jeg siger
ikke at det er sket, men det er ikke modellen som vi bør følge. Denne stol er
allerede karismatisk nok til at nogen der søger efter popularitet, en
hovedrolle i medierne og personlig projektering kan sætte sig i den. Hvis det
blev sådan, ville vi bringe klubbens stabilitet i fare ved at smide benzin på
bålet. Jeg synes det hele er meget upassende for klubben.