Scoringsrekord i Primera División (20. maj)

 

Ligasæsonen 2007-08 er slut i Spanien. 380 kampe som gjorde Real Madrid til mester og sendte Levante, Murcia og

Zaragoza ned i Anden Division. Desuden står en rekord tilbage. Der blev scoret 1.021 mål, hvilket er det bedste resultat i den tid ligaen har haft tyve hold. I tre sæsoner har man ikke været over 1.000 kasser. I sidste sæson blev det til 942, hvilket var 79 mindre end nu. Helt objektivt set vil vi jo gerne se mål.

 

Af andre positive ting kan nævnes at Mallorcas Güiza blev topscorer, og det tyder jo på at han kan blive genstand for en stor handel denne sommer. Atlético Madrid vendte tilbage til Europa og Champions League særligt takket Forlán, der så ubetinget har været det bedste nyindkøb i seneste sommerpause. Hvor man dog kan ærgre sig over at Barça i sin tid foretrak Eto’o frem for den blonde uruguayer.

 

Endvidere blev det sæsonen hvor Racing Santander for første gang kvalificerede sig til Europa og hvor en ny stor teenages stjerne dukkede op på himlen i en grad vi ikke har set siden Raúl. Men Bojan scorede faktisk flere mål i sin debutsæson end Real Madrid veteranen i sin tid.

 

Zamora prisen til bedste målmand gik for første gang til Casillas med et snit på 0,89. Han indkasserede 32 mål i 36 kampe. Selvom han spiller for Real Madrid kan man kun sige, at keeperen fortjener det efter en flot indsats gennem mange år. Andenpladsen deles af Racings Toño og vores egen Valdes der begge har et snit på 1 rent.

 

Sæsonen vil desværre også blive husket for Antonio Puertas tragiske død og fordi det blev første gang i 18 år Real Madrid vandt mesterskabet for anden sæson i træk. Det blev også sæsonen hvor der blev taget afsked med Rijkaard, Deco, Ronaldinho, Cañete, Albelda og Rafa Guerrero.

 

Sæsonen vil også gå over i historiebøgerne grundet Valencias krise, hvor man nåede at have fire trænere. Det samme nåede man op på under Zaragozas fald til Anden Division. Endelig vil det også blive husket hvordan Espanyol bevægede sig fra mesterskabsklasse til dumpekandidat.

 

Der er heldigvis kun tre måneder til det begynder igen. Så lad os nu få EM overstået så hurtigt som muligt.

 

Bojan får debut i en officiel kamp ude imod Osasuna (16. september 2007)

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 24-05-2008 09:03

 

Nyhedsoversigt