Sport: Sandsynlig afrejse onsdag (24. maj)

 

Oprindeligt havde FC Barcelona tænkt sig at spillere, trænere og ledere skulle tage af sted til London torsdag kl. 16 00 med henblik på lørdag d. 28. maj at møde Manchester United i Champions League finalen på Wembley. Men grundet den islandske vulkansky overvejede man mandag om man skulle tage af sted allerede i dag tirsdag. Ifølge Sport skulle denne mulighed nu være droppet, da man ser optimistisk på udsigterne omkring det britiske luftrum.

 

Det er dog umuligt at forudsige askeskyens fremtidige skæbne præcist. Barça holder således konstant øje med situationen. Ifølge Sport tegner det her og nu til at delegationen tager af sted onsdag.

 

Også USA’s præsident Barak Hussein Obama har fremrykket sin rejse fra Dublin til London fra tirsdag til mandag for at komme uventede problemer i forkøbet på sit seksdages ophold i Europa.

 

Fortsættelse følger.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 24-05-2011 07:13

 

Nyhedsoversigt