Barça overvejer at tage til London allerede tirsdag grundet vulkanskyen (23. maj)

 

Som bekendt har den islandske vulkan Grimsvötn sendt en askesky til vejrs som er drevet ned imod Europa. Det betyder allerede nu problemer for flytrafikken, og man frygter at vanskelighederne tager til de kommende dage. Det forventes at skyen i morgen når England. Hos Barça holder man skarpt øje med situationen, og det afvises ikke at tage tidligere til London end først planlagt.

 

”Nu må det tilrådes at dem der har forstand på det taler sammen. Og vi gør som de siger”, udtaler Pep Guardiola. ”Hvis de siger til os, at vi ikke kan løbe nogen risiko, så tager vi af sted tirsdag over landevejen med sengetæppe. I morgen (tirsdag) udsendes en pressemeddelelse”.

 

Men det handler ikke kun om spillere, trænere og ledere. De 25.000 tilhængere der har fået billet skulle også gerne nå London: ”Vi vil ikke løbe nogen risiko mht. noget. Men klubben bekymrer sig også omkring alle tilhængerne. Dette er en fest, og det vil vi sørge for at de får. Det ville ikke være godt hvis finalen spilles med halvdelen af stadion tomt”, afslutter cheftræneren.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 23-05-2011 20:46

 

Nyhedsoversigt