Pokalen nu på Camp Nou (14. maj)

 

Torsdag kl. 13 45, en time senere end planlagt, kom FC Barcelonas førstehold med det øvrige følge tilbage til Prat lufthavnen i Barcelona. Flyet blev forsinket grundet tåge over lufthavnen.

 

Umiddelbart efter landingen stillede spillerne, trænerne og præsident Joan Laporta sig op foran flyet, således at de kunne foreviges af fotograferne. Herefter steg alle op i en ventende bus der kørte spillerne i retning af Camp Nou. På turen der blandt andet gik forbi La Gran Via mødte de i tusindvis af tilhængere som hyldede pokalheltene. Nogle til fods og også mange motorcykler der fulgte med bussen.

 

Omkring kl. 14 00 nåede bussen til Camp Nou. Her steg spillerne ud og blev atter fotograferet. Nogle fans fik mulighed for at hilse på spillerne.

 

Herefter gik spillerne ind i omklædningsrummet og sagde farvel til hinanden. Så tog de hver deres bil og kørte hjem. De fortjener virkelig en eftermiddags hvil.

 

Et hvil kan TVE’s tidligere direktør for sportsområdet også få sig. Han blev i dag fyret grundet fejlen med at spansk tv ikke udsendte nationalsangen direkte før kampen. Årsagen skulle være et kommunikationssvigt mellem studiet i Valencia og Madrid.

 

Se video fra hjemkomsten tiil Barcelona.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 14-05-2009 16:09

 

Nyhedsoversigt