Spansk tv viste først pibekoncerten under nationalhymnen i pausen (14. maj)

 

Som man kunne forvente sig, piftede en stor del af Barça tilhængerne og Athletic tilhængerne under den spanske nationalhymne inden Copa del Rey finalen mellem den catalanske og den baskiske klub blev sat i gang.

 

Det blev vist på 6eren her i Danmark. Men i Spanien hvor kampen blev vist på det statsejede TVE, blev nationalmelodien for Spanien ikke udsendt direkte.

 

Ifølge TVE’s hjemmeside er årsagen ”en menneskelig fejl”. Derimod udsendte man nationalhymnen i pausen. TVE undskylder episoden.

 

Under nationalhymnen kunne man bag det nordlige mål, hvor Barças tilhængere befandt sig, se bannere med ytringer som ”Good Bye Spain – We are nations in Europe”.

 

Hør hvordan det lød (MP3).

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 14-05-2009 08:53

 

Nyhedsoversigt